Juleåbent i december

Traditionen tro inviterer vi til julehygge på Rokkedyssegaard, når vi holder åbent i de hyggelige december weekender. Vi har åbent 2. – 3. dec., 9. – 10. dec. og 16. – 17. december. Hver dag fra kl. 11 til 17.

Udenfor gårdbutikken vil der dufte af gran fra juletræer, som kan købes i alle størrelser. Indenfor i gårdcaféen vil der dufte af hindbærgløgg, vafler, pandekager, julekager og julehygge. På hylderne er der gavekurve, alle Rokkedysse bærprodukterne, udvalgte Smag på Nordsjælland produkter og andre julerier. Som sædvanlig er nisser kommet rejsende hertil fra hele verden, og der kan juleleges med at finde nisserne rundt omkring i gårdbutikken.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *