Om Gundekildegaard

IMG_4584

Gundekildegaard sæson 16 slut, åbner igen i maj 2017

På vejen mellem Vejby og Rågeleje finder du Gundekildegaard, hvor vi inviterer indenfor til jordbærhygge. Kør ned ad jordbæralleén og gå ind i den gamle firelængede gård. Her finder du gårdbutikken, hvor vi har nyplukkede jordbær og smagsprøver på mange forskellige jordbærsorter i løbet af sommeren. Har du lyst til en is, en smoothie eller kaffe og kage, så er vi klar i gårdcaféen. Sæt Jer gerne i sofaen i kaffeladen eller gå udenfor og nyd stilheden og udsigten ud over jordbærmarken.

Vi har åbent på Gundekildegård fra medio juni til medio august, og i højsæsonen har du mulighed for at smage og plukke jordbær i jordbærmarken.

Følg med på Gundekildegaards facebook www.facebook.com/gundekildegaard

Pluk selv jordbær – tag en tur i jordbærmarken på Gundekildegaard

Tag på jordbærpicnic. Vi dyrker forskellige jordbærsorter og de smager meget forskelligt. I jordbærmarken kan du smage de forskellige sorter og plukke jordbær til at tage med hjem. Gratis adgang og betaling for plukkede bær efter vægt. Sæsonen for selvpluk åbner medio juni og varer så længe, der er gode bær i marken. Det afhænger naturligvis af vejret, og vi skriver nyhedsbrev til dig, når vi åbner jordbærmarken. Tilmeld nyhedsbrevet.

Efter at have dyrket bær på Rokkedyssegård i Kirke Værløse overtog vi Gundekildegård i 2014 og plantede straks jordbær. Gundekildegård bærer på en spændende historie med Frederiksborg heste og opdræt af Gundekilde kyllinger. Nu handler det om bær, og vi drømmer om at skabe en levende jordbærgård og et udflugtsted for både lokale, landliggere og tourister.